Brug af WEST SYSTEM epoxy
Afsluttende klargøring af overfladen
Den korrekte finish-teknik giver ikke blot et pænt udseende, men beskytter også overfladerne mod ultraviolet lys, som nedbryder epoxyen på lang sigt. De mest almindelige finish-metoder er maling eller lakering. Disse overfladebehandlinger beskytter epoxyen mod ultraviolet lys og kræver korrekt behandling af overfladen før påføring.
Forberedelsen til den afsluttende finish er lige så vigtig som for påføring af endnu et lag epoxy. Overfladen skal være ren, tør og slebet og fri for amine blush.
1. Lad det sidste epoxylag hærde grundigt.
2. Vask overfladen med en Scotch-brite™ svamp og vand for at fjerne amine blush. Tør efter med papir.
3. Slib overfladen, så den får en glat finish (Figur 32). Hvis der er flere løbere eller ujævnheder, skal slibningen påbegyndes med sandpapir korn 80 for at fjerne de højeste områder. Slib indtil overfladen føles og ser glat ud. Afslut slibningen med den rigtige kornstørrelse til den pågældende belægningstype, der skal påføres – kontroller overfladebehandlingsvejledningen. Malingens klæbeevne afhænger af malingens mekaniske ”grip”, dvs. dens evne til at fæstne sig til sliberevnerne i epoxyens overflade. Hvis der skal påføres en høj-, bygge- eller opfyldningsgrunder, er korn 80-100 sædvanligvis nok. Til grundere og faste belægninger kan sandpapir korn 120-180 være nok. Overfladebehandling med sandpapir korn180 anbefales ofte til overfladebehandling med højglans-finish. Du kan risikere at finere korn end disse ikke giver nok “bid” til klæbeevnen og medfører ujævnheder og løbere. Følg altid malingproducentens anbefalinger til forberedelse af overfladen. Våd slibning foretrækkes af mange, da det mindsker forekomsten af slibestøv og desuden reduceres trin 2 og 3 ovenfor til én handling.
Slib overfladen, så den får en glat finish.
4. Når du er tilfreds med overfladens konsistens og jævnhed, skal overfladen rengøres med rent vand, som skal flyde jævnt og ikke i dråber. Hvis vandet danner dråber eller perler (et tegn på kontamination), skal området aftørres med papir og derefter vådslibes igen, indtil der ikke længere forekommer vanddråber. (Figur 33).
Rengør overfladen med rent vand efter slibningen.
Fortsæt med den sidste overfladebehandling, når overfladen er tørret. Det tilrådes at påbegynde overfladebehandlingen inden for 24 timer efter den sidste slibning for at reducere risikoen for kontamination. Følg malingproducentens vejledning. Vi foreslår dog også, at du tester malingen på et testområde for at vurdere hvor meget forberedelse af overfladen, der er nødvendig, og om finish-systemet er kompatibelt.